Opsætning af Outlook til Gmail

Kort guide til opsætning af Outlook til Gmail:

  • I Gmails mail-opsætning: slå IMAP til
  • Server til indgående post:
    • Servernavn: imap.gmail.com
    • Type: IMAP
    • Brugernavn: <din fulde mailadresse>
    • Kryptering: SSL
    • Port: 993
  • Server til udgående port:
    • Servernavn: smtp.gmail.com
    • Brug samme brugernavn+password som til indgående post
    • Kryptering: TLS
    • Port: 587

Java gør Mac OSX usikker

Så skete det. Hackere udnytter Java-sårbarheder til at angribe Mac-computere. OSX har gennem tiden været langt mindre udsat for malware end Windows. Styresystemet i sig selv er da også meget sikkert, men usikre browser-plugins gør Mac’en sårbar. Det drejer sig om Java, Flash og Silverlight. Derudover er PDF-læseren Adobe Reader kendt for at have sikkerhedsproblemer.

Hvordan kan man sikre sig?

Hvis du kan undvære Java, Flash og Silverlight på din Mac, så slå det fra eller afinstaller det. De fleste websites fungerer uden Flash, da Flash ikke findes på iPad og iPhone. Silverlight bruges primært til web-tv, f.eks. Waoo og YouSee. Man bør kun have Silverlight installeret, hvis man ikke kan undvære at se TV på sin Mac. Har du en iPhone eller iPad, bør du overveje at benytte denne til TV i stedet. OSX-programmet “Billedfremviser” kan benyttes til at læse PDF’er i stedet for Adobe Reader. Java er nødvendig for at kunne logge ind vha. NemID på f.eks. netbank og mange offentligt tjenester. Java er således den sværeste af de tre at undvære.

Jeg har valgt at sikre mig på følgende måde:

  • Har ikke installeret Flash eller Adobe Reader.
  • Benytter Firefox med Java og Silverlight slået fra som primær browser.
  • Benytter Chrome hvis jeg har behov for Flash- eller Silverlight-indhold. Chrome kører sin egen Flash i en “sandbox” og er derfor mere sikker til Flash end andre browsere.
  • Benytter Safari til netbank og andet med NemID login. Safari har den fordel ift. Java at den fortæller, hvis der er kommet nyere Java-opdateringer. Det gør de andre browsere ikke.

Det kan virke noget besværligt at skulle skifte mellem flere browsere. I praksis kan man dog benytte Firefox uden plugins til langt det meste og skifte til Safari, når man skal på sin netbank eller andet, der kræver Java.

Læs mere her.

Er Java et døende fænomen?

Den 14. januar udtalte den danske IT-blogger og FreeBSD-guru Poul-Henning Kamp i Radio 24syv at “Java er et døende fænomen”. Baggrunden var sikkerhedshuller i Java benyttet til indlejrede programmer i hjemmesider. Disse sikkerhedshuller er særligt problematiske, da f.eks. NemID er afhængig af Java. Derfor kan man ikke bare vælge Java fra. I så fald bliver man afskåret fra at benytte netbank og mange offentlige tjenester.

Jeg tror han har helt ret i, at Java som sprog til indlejrede programmer på hjemmesider hører fortiden til. Man kan bygge al funktionalitet med JavaScript (der trods navnet ikke har meget med Java at gøre). Om Java er døende som sådan er en anden sag. På den ene side findes Java utroligt mange steder. F.eks. er apps til Google’s Android-styresystem til mobiltelefoner (Samsung, Sony, mv.) skrevet i Java og mange store virksomheder skriver deres programmel i Java. På den anden side er Java kontrolleret af en enkelt virksomhed, Oracle, der ikke har den store interesse i det. Oracle har overtaget Java fra Sun, der udviklede sproget og støttede det entusiastisk – men uden at kunne skabe tilstrækkelig indtjening. Læs mere om Javas situation her (to år gammel, men stadig relevant artikel).

Som udvikler har man på de fleste platforme en række gode alternativer:

  • Systemnære programmer og programmer med høje ydelsekrav: C, C++, Objective-C
  • Scriptsprog – systemer med moderate ydelseskrav, men krav til hurtig og fleksibel udvikling: Python, Ruby, PHP
  • Indlejrede browserprogrammer, apps, GUI: Javascript

Alle de nævnte sprog er uafhængige af enkelt-leverandører og er derfor langt mere “fremtidssikrede” valg end Java. Såvel udviklere som købere af IT-systemer bør være meget påpasselige med at binde sig til en teknologi, der ejes og styres af en enkelt leverandør.

iPad

I skrivende stund har Apples tavlecomputer iPad’en mere end 2 1/2 år på bagen, så nogen nyhed er den ikke længere. Den er dog heller ikke blevet mindre interessant med tiden. Den lille iPad Mini er efter min mening den mest interessante model – og efter salgstallene at bedømme, er det også den generelle opfattelse i markedet. Hvis du ikke kender iPad’en eller kun har et overfladisk kendskab til den, er her en lille gennemgang af dens muligheder.

Hvad kan den?

iPad’ens vigtigste anvendelseområder er:

  • Søgning, læsning og afspilning af medier på nettet (dog ikke Flash, se nedenfor)
  • Læsning af e-bøger og magasiner f.eks. via Amazon’s Kindle app
  • Afspilning af iTunes musik og videoer
  • IP-telefoni/Skype/chat
  • Mail (mindre velegnet til at skrive længere mails)

Hvad kan den ikke?

En iPad er ikke en erstatning for en “rigtig” computer. Der er ganske vist skoler der benytter den i undervisningen i stedet for en computer, men for professionelle vil den være et supplement, ikke en erstatning for en computer.

Modsat en Mac eller Windows PC kører en iPad som udgangspunkt kun ét program ad gangen og alle programmer optager hele skærmen. Selvom det virker langt mere lækkert, kan man gode føle sig lidt sat tilbage til en gammel DOS-PC, der også kun kørte ét program ad gangen i fuldskærm(!)

iPad’en kan kun anvendes til websites baseret på HTML 4 eller 5 og JavaScript samt programmer (apps) udviklet specifikt til iPad/iPhone. Den kan ikke køre hverken Mac eller Windows-programmer og understøtter ikke Flash, Java eller Silverlight. I praksis betyder det, at mange hjemmesider, der afhænger af en af disse teknologier skal erstattes af en app udviklet til iPad. Det gælder f.eks. netbanker og web-tv fra f.eks. Waoo og YouSee.

iPad’en er et personligt gadget i den forstand at der kun kan være én bruger på den. Det er ikke muligt at have flere logins.

Brug

Så godt som alle funktioner benyttes via den berøringsfølsomme skærm. Man trykker på “knapper” i programmer og på skærm-tastaturet ved lette tryk på skærmen og man bevæger sig på og mellem skærmbilleder ved at trække fingrene hen ad skærmen – fuldstændig som på en iPhone eller Android mobil. Det er intuitivt og praktisk, men skærmen skal tørres af dagligt, da den hurtigt bliver fedtet!

Browser, mail, kalender, notesblok og meget andet godt er installeret fra fabrikken. Med Apples iCloud kan de fleste data gemmes på Apples cloud-servere – og automatisk synkroniseres med din iPhone og Mac. Apps til snart sagt alverdens ting kan hentes fra Apples App Store. De indbyggede programmer, synkronisering og brug i øvrigt er godt beskrevet i manualen.

iPad har en række rigtig gode sikkerhedsfeatures indbygget, men de er ikke slået til som standard. Se denne artikel for en beskrivelse af de vigtigste sikkerhedsfeatures.

Lidt om teknikken bag

Tre designkriterier er dominerende for iPad’en: Den skal være nem at bruge, den skal være kompakt den skal have lavt strømforbrug.

Den berøringsfølsomme skærm er afgørende for enkel betjening og lille størrelse. Det betyder rigtig meget for størrelse og teknisk kompleksitet, at det traditionelle tastatur er sparet væk.

Styresystemet i iPad er Apples iOS, der er det samme som i iPhone og Apple TV. iOS bygger ligesom Apple OSX på Unix, men har mange restriktioner i forhold til en “rigtig” Unix (ét program og én bruger ad gangen, kun mulighed for at afvikle godkendte programmer skrevet i godkendte programmeringssprog).

“Hjernen” – CPUen – i en iPad er en ARM processor, som er fysisk mindre, mindre kompleks og mindre strømforbrugende end f.eks. de Intel CPUer, der sidder i de fleste PC og Mac computere. Det grundlæggende computersprog, maskinsproget, som ARM kan udføre, er meget anderledes end Intels maskinsprog. Sammen med Apples restriktioner på, hvilke programmeringssprog, der må benyttes til at udvikle til iPad, betyder det, at apps skal være udviklet specifikt til iPad. Man kan dog delvist komme udenom det ved at benytte web-sproget JavaScript, som kan bruges såvel på web-applikationer, der kører i iPad’ens browser, som i apps, der installeres på iPad’en.

Læs mere